Detaljer

Praktisk

 

PRISER (inkl. forplejning, kaffe og kage)

 

/ ECHO 2027 over 30 år early bird 950 kr.

/ ECHO 2027 under 30 år early bird 750 kr.

/ ECHO 2027 over 30 år 1.150 kr.

/ ECHO 2027 under 29 år 950 kr.

 

TILMELDINGSFRIST ONLINE

Early Bird tilmeldingen lukker 1. september 2026.

Online tilmelding lukker 15. januar 2027.

 

AFMELDINGSGEBYR

Når du har betalt for ECHO 2027, er det ikke længere muligt at få pengene tilbage ved afbud.

Menuen er på vej..

Vi tilbyder fri overnatning i en af Fredericia Idrætscenters haller efter først til mølle-princippet, da der er et begrænset antal pladser. Du vælger denne løsning, når du tilmelder dig. Du skal selv medbringe alt, du skal bruge i løbet af weekenden: Sovepose, liggeunderlag eller andet. Det er muligt at bruge omklædningsrum til bad.

 

Vi har også arrangeret en rabat, hvis du booker hos et af følgende steder:

 

/ Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia

Brug følgende kode, når du ringer og booker: ECHO 2027

Koden giver rabat på din bestilling, så du får enkeltværelser inkl. morgenmad til 845 kr. og dobbeltværelse til to personer inkl. morgenmad til 1045 kr. pr. nat.

 

/ Mørkholt Strand Camping, Hagenvej 105 B, 7080 Børkop

Få 50% rabat på hytter. Book igennem deres hjemmeside, og oplys om din deltagelse på ECHO ved ankomst på campingpladsen.

Hvis du har yderlige spørgsmål, så kontakt echo@imu.dk og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi ved at en konference som ECHO kan være intens, med et tætpakket program. For at få så meget ud af det som muligt, tror vi, at det er vigtigt at skabe rum for refleksion og samtale. Det giver mulighed for at absorbere og omsætte input, inden man tager til et nyt programpunkt. Derfor er der grupper på ECHO, som mødes kort efter hvert hovedmøde. Grupperne sammensættes ud fra jeres valg i tilmeldingen. Man kan fx. vælge at være sammen med sin bestyrelse eller menighedsråd, for samlet at omsætte oplægget ind i en relevant sammenhæng. Hvis man har brug for at der udelukkende bliver talt dansk i gruppen, kan man også vælge det.

Om ECHO

Indre Mission og IMU står bag ECHO, som derfor også har et evangelisk luthersk grundlag.

Vi ved at mange synes det kan være et tungt arbejde at sidde i menighedsråds- eller bestyrelsesarbejde. Derfor håber vi også, at ECHO kan bidrage med inspiration og opmuntring til arbejdet. Vi har seminarer som er tilsigtet netop dette, igennem forskellige aktuelle tematikker.

Vi føler os utrolig priviligerede i den brede aldersmæssige opbakning til ECHO. Vi ved at mange savner at være sammen på tværs af generationer og det er der mulighed for på konferencen. Medmindre man vælger noget andet, forsøger vi at sammensætte grupperne, så det er blandet aldersmæssigt. Det giver mulighed for at få et andet perspektiv end ens eget.

 Alle er velkomne på ECHO uanset hvor man befinder sig i det trosmæssige eller teologiske landskab. Selvom ECHO har et evangelisk luthersk grundlag, så er vi bevidste om at folk kan komme fra en anden baggrund. Det er vores ønske, at der er plads til at stille spørgsmål og være uenige på konferencen. Ved at være nysgerrige på hinanden, facilitere seminarer med forskellige vinkler, håber vi at skabe en ramme for åben dialog.

 

Vi tror på, at det er vigtigt at få input og høre forkyndelse sammen som par. I praksis er der ofte nogle år, hvor den ene tager sig af børnene og fx. går til børnekirke. det betyder at man sjældent hører det samme, men overleverer det til den anden. Vi tror det er en god prioritering, at være til noget og opleve det sammen og kunne drøfte hvad man blev udfordret eller opmuntret af, med samme udgangspunkt.

Vi ønsker på ECHO at skabe en ramme for fællesskab på tværs af de voksne generationer, med tid til nærværende samtaler. Det oplever vi er svært, hvis man også skal have fokus på børn der har behov for en forælder. Vi mener at det skaber en mere ligeværdig samtale, når vi kan mødes som voksne, uden at være defineret af vores børns alder eller behov.

Det er vores oplevelse, at når vi prioriterer at være sammen, være nærværende og fordybe os henover en weekend, så opstår der andre samtaler. Det er en mulighed for at investere tid i jer selv som individer, men også som par. Forhåbentlig opleves det også som et lille åndehul i en ofte travl hverdag, hvor dagsordenen nemt bliver logistik og hverdagspraktik.

Indholdet på ECHO

 

Selvom der er et tætpakket program, så er der stadig masser af muligheder for at netværke, møde nye og catche op med gamle relationer. I vores lounge er der rig mulighed for at slå sig ned og til måltiderne er det oplagt at opsøge nogle man ikke kender.

Vi forsøger altid at ramme et bredt udvalg af seminarer, så alle har mulighed for at sammensætte en relevant konference, der inspirerer ind i deres aktuelle situation og arbejde. Nogle seminarer er mere specifikke end andre, hvor vi tilsigter at ramme noget bredt og generelt. Det betyder at vi mener, at uanset om du er ung eller gammel, præst eller musiker, menighedsrådsmedlem eller mor til syv små børn, så er der noget at hente på ECHO.

Lovsangen fylder en del på ECHO til vores hovedmøder. Lovsangen er for os et rum, hvor vi kan mødes og respondere på mange forskellige måder. Det er et fokus for os, at der skal være sange til de forskellige generationer, hvor vi alle får lidt, uden at få det hele. Det er noget helt særligt at kunne være sammen på den måde.

På ECHO vil vi gerne sikre, at der også er inspiration til dem der normalt tager rundt og inspirerer andre. Derfor er det en høj prioritering for os, at undervisningen er af høj faglig kvalitet. Det er også en af grundene til, at prisen er højere på ECHO end mange andre kristne arrangementer. Kvalitet koster.

 

Vi arbejder på at forkyndelsen på konferencen er udfordrende, lidt anderledes og relevant. Vi ved at folk prioriterer en weekend og det vil vi gerne honorere. Forkyndelsen fylder meget til hovedmøderne, både i det talte sprog, men også igennem de elementer der på forskellig måde er en del af møderne på konferencen.

Der kommer både udenlandske talere og deltagere. Vi prioriterer at få udenlandske talere, fordi vi oplever at de kan bidrage med noget andet og ofte også i en anden form, end vi er vant til. Det gør at vi også lytter på en anden måde. Vi har allerede tilmeldinger fra udenlandske deltagere og arbejder hele tiden på at få kontakt til flere menigheder, fællesskaber og ledere i andre lande. En del af inspirationen på ECHO, kommer også i mødet med folk fra andre kulturer og situationer.

Har du stadig spørgsmål?

Kontakt os på echo@imu.dk